Aftenskolen styrker din mentale sundhed

Flere og flere danskere lider af stress, angst, depression og andre psykiske lidelser. Det kan skyldes, at samfundet er blevet mere individorienteret, og at de traditionelle fællesskaber er under opløsning. Det mener sundhedsinnovator og forfatter til bogen Det Dobbelte KRAM, Peter Thybo. En vigtig del af løsningen kan findes i aftenskolen, som tilbyder læring og givende fællesskaber uden for det formelle system.

LOF har hjulpet mange danskere til en bedre og sundere livsstil. Vi hjælper folk med at lave sund mad, bevæge sig mere og til at holde op med at ryge. Og danskerne er blevet sundere de sidste 30 år. De klassiske råd om at fokusere på Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) har bidraget til at forlænge vores levetid. Med den mentale sundhed går det desværre den anden vej. Siden 1980 er antallet af danskere, der lider af depressioner, spiseforstyrrelser, stress, angst og andre psykiske lidelser kun steget. Det rammer både børn, unge, voksne og ældre. Det er ikke kun et problem for den enkelte, men også et alvorligt samfundsproblem, mener sundhedsinnovator Peter Thybo, der er forfatter til bogen Det Dobbelte KRAM.

Mentalt KRAM
Ifølge WHO vil stress og depression blive en del af de største sygdomsfaktorer i år 2020 i de vestlige lande. Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom.
Peter Thybo præsenterer derfor det mentale sundheds-KRAM. Han identificerer Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring (KRAM) som de vigtigste faktorer til at skabe mening og sammenhæng i hverdagen, hvilket er fundamentet for den modstandskraft, det kræver at begå sig i samfundet i dag.

Fællesskab
Når folk har ondt i livet, skyldes det ofte, at man ikke føler, man er en del af et meningsfuldt fællesskab, mener Peter Thybo.
- Samtidig er det blevet sværere at skabe balance mellem krav og ressourcer. Den frihed, vi har fået, kan give en rodløshed, som sætter sig i sind og samfund. Vi lever i et hyperindividualiseret samfund, og vores tilværelse bliver ofte et selvrealiseringsprojekt, hvor det hele tiden handler om træffe de rigtige valg, at udvikle sig og opnå social anerkendelse. Han fremhæver, at mental sundhed ikke kun handler om, hvordan vi kan undgå mobning, arbejdspres og andre ting, der skaber stress, men også om at lære at håndtere de udfordringer, vi møder.
- Vi skal se på, hvad det er, der skaber, bevarer og gendanner den mentale sundhed, siger han.
Mange af redskaberne findes i aftenskolens tilbud og fællesskaber.
- Det er i fællesskab med andre, vi fungerer. Der skal mennesker til at danne mennesker. Aftenskolerne tilbyder nogle vigtige fællesskaber, hvor man kan danne relationer til andre mennesker. At mødes om en fælles interesse er et utroligt godt udgangspunkt for et fællesskab af høj kvalitet, hvor man kan opleve tillid og dialog, hvilket er meget vigtig for den mentale sundhed, siger Peter Thybo.

Fællesskab og selvudvikling
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at den mentale sundhed øges, når man gør noget aktivt, når man gør noget sammen, og når man gør noget meningsfuldt. Aftenskolen og aftenskolens fællesskaber kan derfor i høj grad bidrage positivt til den mentale sundhed, mener skoleleder i LOF Gribskov, Anette Mikkelsen. Det gælder uanset, om man går til noget, hvor fællesskabet er en forudsætning, så som et kor, eller hvor man arbejder alene men er sammen med andre om en fælles interesse.
- At synge i kor er en fælleskabsøvelse. Man er sammen en gang om ugen, hvor man øver op til en koncert. Deltagerne har et godt fællesskab, som består i at være sammen om et fælles projekt.
 

Anette Mikkelsen mener, at aftenskolen på den måde er med til at øge den mentale sundhed uden at deltagerne nødvendigvis er bevidste om det.
- Man kommer ikke i aftenskolen, fordi man vil være mere mentalt sund. Man kommer, fordi man har lyst til det. Det er væsentligt at føle, at man kan vælge tilbud til og fra, og at man dermed er herrer i sit eget liv. Det er det, der er essensen i den mentale sundhed, siger hun.

Uden for systemet
Peter Thybo understreger, at aftenskolen bidrager til den mentale sundhed, fordi den fungerer uden for det formelle og offentlige undervisnings-og behandlingssystem.
- Danmark er et af de mest institutionaliserede lande i verden. Aftenskolerne er ikke en del af det offentlige system. Derfor kan aftenskolen give liv i nogle vigtige fællesskaber, hvor man kan møde hinanden menneske til menneske og ikke som patient eller klient. Derudover kan undervisningen i aftenskolen give borgerne nye værktøjer til at mestre livet. Det er rigtigt vigtigt, at vi har nogle tilbud, som man vælger af lyst, fordi man vil vide noget og interesserer sig for noget, siger Peter Thybo.

Mange af de mentale sundhedsproblemer kan heldigvis tages i opløbet, mener Peter Thybo. Også her kan fællesskaberne i aftenskolen være en stor støtte.
- Det kræver, at der er en kvalitet i fællesskaberne og en tillid mellem menneskene, for ellers får man ikke den dybde, der gør, at man får tingene talt på plads, siger han. Man kan for eksempel få nogle gode snakke med hinanden, når man står over gryderne på et madlavningshold. Det, vi kan opfatte som "small talk," har en vigtig betydning, for det kan være med til, at vi får oplevelser fra hverdagslivet bedre på plads, siger han.

Skolelederen i LOF Gribskov mener også, at aftenskolen er med til at danne netop den slags fællesskaber, der styrker den mentale sundhed.
- Den mentale sundhed er ikke som sådan aftenskolens produkt. Det er bare noget, der følger med, siger Anette Mikkelsen.